Er din virksomhed allerede kunde, men har du brug for login rettigheder, kan du få dem her.
Er du ikke kunde hos Royal Unibrew, men ønsker at starte et samarbejde, kan du udfylde vores formular her.
I 1895 grundlagde Victor Geyer et laboratorium i sit midlertidige hjem i Munster, Frankrig, hvilket ikke var det mest indbydende sted, men blev skuepladsen for noget helt særligt. Det var herfra, at Victor Geyer udviklede sin udsøgte drikkevare ved hjælp af en arvet og hemmeligholdt opskrift, som var blevet bevaret inden for familierne i Lorraine-regionen. På det tidspunkt var produktet endnu ikke kendt som Lorina.
Victor Geyers dedikation til kvalitet var tydelig i hans beslutning om udelukkende at bruge lokale ingredienser. Han anvendte krystalklart vand fra Vosges Spring, beliggende tæt på hans hjem, kombineret med roesukker fra Erstein og de fineste citroner, nøje udvalgt fra Grasse. Denne kompromisløse tilgang til råvarerne skabte grundlaget for den første Lorina lemonade.
Den oprindelige skaber af Lorina, kendt som Artisan Limonadier, betroede sin lille notesbog med alle opskrifterne til Lorina lemonade til sin søn. Denne notesbog indeholdt hemmelighederne bag den unikke smag, som havde gjort Lorina lemonade til en elsket drik.
Denne arv blev omhyggeligt videregivet til næste generation af Geyer-familien. Med disse opskrifter i hånden og en dyb forståelse for håndværket, udvidede den næste generation Lorina's sortiment ved at kreere en bred vifte af festlige drikkevarer.
I starten af 1900-tallet tog Lorina et betydeligt skridt i udviklingen af deres produktpræsentation ved at introducere indgraverede flasker med mekanisk lukning. Han var den første til at anvende denne type lukning på Lorina-flaskerne, hvilket gav ham et forspring over konkurrenterne, der gik flere måneder, før de kunne introducere en lignende løsning.
Denne mekaniske lukning var ikke kun revolutionerende for emballageindustrien, men gjorde det også muligt for Lorina at pakke og opbevare deres lemonader effektivt om vinteren. Når foråret kom, kunne Victor Geyer derfor distribuere sin lemonade til de lokale gårde, hvilket udvidede drikkevarens rækkevidde og tilgængelighed.
I Lorraine-regionen blev Lorina's lemonade en del af det lokale liv. Der er fortællinger om, hvordan børnene sneg sig ind i Victor Geyers kælder for at smage på hans forfriskende drikke. Tidligere var lemonaden primært forbeholdt arbejderne på gården, men med tiden blev den en populær drik for alle, nydt ved festlige lejligheder af både børn og voksne.
Victor Geyers søn spillede en nøglerolle i at udvælge og foreslå nye smagsvarianter, der ville appellere til børn.
I 1946,efter 2. verdenskrig, fik Victor Geyers barnebarn, en tidligere marinesoldat, ideen til at navngive familieforetagendets lemonade til "Lorina". Dette var en hyldest til en redningsbåd, der spillede en afgørende rolle i at redde tusindvis af britiske soldaters liv under slaget ved Dunkirk strand i 1940.
Valget af navnet "Lorina" var symbolsk på flere niveauer. Det lød næsten som Lorraine, regionen hvor lemonaden blev skabt, og tjente som en ærefuld påmindelse om de ofre, der blev gjort under krigen.
I starten var Victor og Ernest, de to ledere af virksomheden, forsigtige med at implementere det nye brandnavn. Det blev oprindeligt kun anvendt på dørene til fabrikkens køretøjer. Men med tiden begyndte "Lorina" at få mere fremtrædende plads på produktets etiketter.
I dag er Lorina-flaskerne kendt for deres karakteristiske design, indgraveret med en tegning af Munsters ikoniske landsbykirke.
I 1997 følger arbejderne på Munster fabrikken Victors ikoniske opskrift på Lorina.
De kan sammenlignes med talentfulde jazzmænd, der er i stand til at skabe og improvisere en ny symfoni af nye smagsvarianter baseret på mesterværket.
I 1997 vandt Lorina prisen for den bedste drik på den internationale gourmetmesse i New York.
I dag laver Lorina stadig en masse nye drikke, men holder sig stadig til Limonadens oprindelige værdier.
