Porter
Er din virksomhed allerede kunde, men har du brug for login rettigheder, kan du få dem her.
Er du ikke kunde hos Royal Unibrew, men ønsker at starte et samarbejde, kan du udfylde vores formular her.
Er din virksomhed allerede kunde, men har du brug for login rettigheder, kan du få dem her.
Er du ikke kunde hos Royal Unibrew, men ønsker at starte et samarbejde, kan du udfylde vores formular her.
Porter øl er en mørk øltype med dybe nuancer, der spænder fra meget mørkebrun eller sort som natten. I den traditionelle porter vil man kunne smage og dufte fra en masse velkendte ingredienser, som ristet brød, lakrids, chokolade og den intense sødme fra karamel og lakrids.
Der findes forskellige typer af porter som baltisk porter og coffee porter, som vi vil fortælle mere om længere nede.
Porter og Stout minder på mange områder hinanden og hvis man spørger forskellige bryggere, vil de sandsynligvis give en række forskellige svar. Men der er alligevel visse nuancer som skiller dem ad.
Porter var fra begyndelsen sin egen øltype, mens stout var en stærkere variation af Porter. Med tiden udviklede Stout sig til at blive en selvstændig øltype.
Både Porter og Stout fyldt med rige smagsprofiler. Porter øllet ofte har en mere fremtrædende maltprofil som er mere nødde- eller chokoladeagtig, mens stouts typisk har en mere ristet karakter, som kan minde om kaffe eller brændt malt.
Ingrediensmæssigt er stout øllen ofte brygget med umaltet, ristet byg som bidrager til den karakteristiske ristede smag. Porter øllen bruger typisk maltet byg, der giver en mildere, mere afrundet smagsprofil.
Porter øl så dagens første lys i den første halvdel i 1700-tallet i London.
Historierne omkring øllets oprindelse er der mange af, men vi har udvalgt 3 af de mest omtalte.
Den første fortælling omhandler Ralph Harwood, som muligvis stod bag opfindelsen af den mørke øl, porter, eller i det mindste var med til at gøre den til en kommerciel succes. I hans tid var en populær blanding, kendt som “Three threads” meget udbredt på de lokale pubber. Denne sammensætning af 3 forskellige øltyper resulterede i en smag, der mindede meget om en porter.
Det er her Ralph Harwood kommer ind i billedet, da han i 1722 sætter sig for at fremstille en øl der mindede om “Three threads.” Hans bidrag bestod ikke i at opfinde en ny øltype, men snarere i at brygge den eksisterende øl i større mængder, ved hjælp af mørkristet malt. Resultatet var en færdigblandet øl, som pubejerne kunne købe direkte, uden at skulle blande fra tre forskellige haner.
Navnet “Porter” opstod da denne mørke engelske øl blev utrolig populær blandt arbejderne på havnen.
Disse arbejdere, kendt som “Portieren”, var ansvarlige for at transportere tungt gods fra havnen til byen og rundt omkring i byen.
Porter øl hjalp dem med at klare hverdagen og det hårde arbejde.
En anden historie om den mørke øl handler om en brygger, der havde arbejdet uafbrudt på at brygge de gode øl. Men da han nåede processen med at vende malten, var han så træt at han faldt i søvn.
Malten ender med at brænde på, og dengang var malt en dyr råvare. Ikke desto mindre besluttede han sælge det til havnearbejderne med stor succes. Deraf opstod navnet Porter.
Det mørke øl blev mere og mere efterspurgt blandt havnearbejderne, og bryggeren begyndte at brænde malten på med vilje for at genskabe den ikoniske mørke øl.
Porter øl, en variant af mørk øl, har sin oprindelse i hjertet af Englands hovedstad, London. I Denne fortælling tager vi et mere skeptisk kig på den klassiske historie vi tidligere har fortalt om.
Ifølge denne fortælling havde englænderne en forkærlighed for at blande forskellige typer øl, både det gamle og det nye. Dette endte ud i en blanding kaldet “Three threads” som bestod af en tredjedel ale, en tredjedel øl og en tredjedel twopenny (skotsk øltype).
Historien om Three Threads blev kendt takket være en mand ved navn John Feltman, der hævdede, uden tilstrækkelige beviser, at denne blanding var en populær drik baseret på de nævnte ingredienser.
Da det viste sig at være besværligt for bartenderne, at håndtere 3 haner på 3 forskellige tønder og medførte en masse spild, valgte de at efterligne blandingen i en enkelt tønde. Dette førte til opfindelsen af Porter øl, som blev skabt med det formål at efterligne smagen af Three Threads.
Selvom mange ølforfattere gennem tiden har gentaget denne historie, er der faktisk aldrig blevet fundet konkrete beviser for Felthams påstand. Tværtimod viser historiske optegnelser, herunder to ordbøger, der blev udgivet før Feltham blev født, der beskriver “Three threads” som en blanding af halv almindelig ale og resten stout. Denne definition blev senere gentaget i en anden ordbog.
Ifølge denne alternative fortælling var den mørke øl, porter, faktisk ikke en ny opfindelse eller et forsøg på efterligning. Det var derimod den klassiske London Brown Ale som var kommet under massiv konkurrence fra bl.a. twopenny pale ale.
Udover den stigende konkurrence stod bryggerierne også overfor en anden udfordring: mellemmænd, der købte mild øl billigt fra bryggerne, lagrede det i en periode, indtil det modnede til gammelt øl, og derefter solgte det til pubejere til en højere pris. Dette udfordrede naturligvis bryggernes økonomiske fortjeneste.
Bryggerne valgte at gå op mod konkurrencen ved, at forbedre London Brown Beer. Det gjorde de ved at forlænge opbevaringstiden og forbedre opbevaringsmetoderne. En velbrygget øl der får lov til at modne ordentligt, bliver kraftfuldt og blød - hverken er nyt eller gammelt. Dette mørke øl blev solgt til samme pris som “Three threads” og billigere end Twopenny og Stalebeer. Selvom salget var langsomt i begyndelsen, så lykkedes det til sidst at vinde folkets hjerter.
Og det var ikke hvilket som helst folk, der blev tiltrukket af denne mørke engelske øl. Mange i Londons arbejderklasse arbejdede som portier og herfra kom navnet “Porter”. På denne måde blev Porter øl født.
Du har måske hørt om den tid, hvor den engelske flåde angreb Danmark under Napoleonskrigene i 1801, hvilket blev kendt som “Slaget på Reden.” Denne konflikt forårsagede en pause i eksporten af den engelske mørke øl til Østersøregionen.
Efter krigen forsøgte englænderne at genoptage handlen med Porter-øl, men i mellemtiden var de nordiske lande begyndt at brygge Porter øl med stor succes. Men 5 år efter krigens afslutning, beslutter det engelske bryggeri Barclay Perkins, at tage et dristigt skridt. De sendte deres ypperste øl til Rusland og døber øllet “Russian Imperial Stout” i håb om, at charmere den russiske zar.
Dette initiativ viste sig at være en succes og zaren lod sig charmere. Russian Imperial Stout var nu født.
Der findes ikke et præcist årstal for, hvornår den første Porter øl kom til Danmark. Det er dog kendt, at det ikke var lang tid efter den mørke øl havde opnået stor popularitet i hjemlandet, og eksporten begyndte til udlandet.
Landene omkring østersøen, herunder Danmark, Rusland og de baltiske lande, var nogle af de destinationer, hvor Porter øl blev eksporteret til.
Arbejderne i Danmark omfavnede denne mørke øl med samme entusiasme som portierne i England havde gjort. Med tiden blev porter øl mere efterspurgt end den traditionelle lyse danske øl.
Det var først i 1871 at den første dansk producerede Porter øl gjorde sin debut i Danmark.
Den mørke Porter øl er meget kraftfuld og er for nogle mennesker en ret i sig selv. Porter har en utrolig intens og tung smag og derfor er den oplagt til tunge og kraftfulde retter, som simreretter og grillet kød.
Derudover fungerer den også til desserter, chokolade, lakrids og kaffe. Hvis du derimod er til osteborde så går den også godt sammen med blåskimmelsoste, gerne lidt stærke typer.
Porter skal nydes ved en temperatur på 10-14 grader.
Hør Anders Kissmeyer fortælle mere om hvilket mad der passer i videoen ved siden af.
Se vores guide i bunden af denne side.
Lettere og mere maltet end de andre typer. Den har en tydelig chokolade eller karamelagtig smag.
Oprindeligt brygget i landene omkring Østersøen, er denne variant rigere og stærkere end andre portere. Den har noter af mørk frugt og en maltprofil der er både sød og brændt.
Dette er en stærkere version af en traditionel porter, ofte med en højere alkoholprocent og en intens maltprofil.
Denne er kraftigere end Brown Porter og har en dybere, mørkere maltprofil. Den kan også have noter af kaffe, chokolade eller karamel.
En variant, hvor maltet røges før brygning. Den har en distinkt røget smag, som kan variere i styrke.
En sød variant, hvor vanilje tilsættes i brygningsprocessen, enten ved hjælp af ægte vaniljestænger, vaniljeekstrakt eller kunstig vaniljesmag.
Her tilsættes kaffe for at forstærke den naturlige kaffesmag, som ofte findes i mørke øl.
En variant hvor der tilføjes kakaobønner eller chokolade til bryggeprocessen, hvilket giver ølleten udpræget chokoladesmag.