Loading
Gratis fragt på ordrer over 1.500 kr. ekskl. pant og ekskl. moms.
Kundeservice: +45 56 77 16 00
Sprog
 
Humle som baggrund, overskrift med IPA til venstre, tekstfelt om IPA til venstre, IPA i glas til højreHumle som baggrund, overskrift med IPA til venstre, tekstfelt om IPA til venstre, IPA i glas til højre

Hvad er IPA?

IPA - eller India Pale Ale, er typisk kendt for sin kraftige humlesmag, der tilsættes under brygningsprocessen. Denne unikke tilføjelse skaber den karakteristiske bitterhed, som suppleres af en blomsteragtig, frugtig og urteagtig smagsprofil, der gør øllen både kompleks og indbydende.

India Pale Ale øl har en attraktiv gylden farve, der opnås ved hjælp af lyse malte. Når den skænkes, dannes der en cremet, hvid skumkrone på toppen af glasset.

Det er værd at bemærke, at den amerikanske fortolkning af denne øltype i dag er den mest kendte. Denne variant karakteriseres ved den ekstra store mængde humle, som i den grad udfordrer smagsløgene.

Bord i træ, humle, byg, IPA i glasBord i træ, humle, byg, IPA i glas

Hør om den nye IPA fra Royal

Historien om IPA

Lysegrøn baggrund, langt træbord, 10 forskellige IPA, Lagunitas, Schiøtz, Kissmeyer, Anarkist, Albani, Nørrebro BryghusLysegrøn baggrund, langt træbord, 10 forskellige IPA, Lagunitas, Schiøtz, Kissmeyer, Anarkist, Albani, Nørrebro Bryghus

Dårlig øl blev til IPA

I 1772 blev Indien en koloni under England og som følge heraf begyndte englænderne at sende store mængder af øl til deres soldater dernede.

Dog opstod der dengang et problem på grund af de store temperaturudsving og de ukontrollerbare bakterier, hvilket resulterede i, at øllet blev dårligt ved ankomsten og derfor ikke kunne drikkes. 

Historien går på at englænderne stod overfor denne udfordring uden at vide, hvordan de skulle løse den. De besluttede sig derfor for at søge hjælp hos en hollandsk brygmester, der tidligere havde haft stor succes med at brygge holdbart øl til den hollandske flåde.

Denne løsning førte til udviklingen af øltypen "India Pale Ale, som blev specielt designet til at modstå de vanskelige forhold under transporten og bevare sin kvalitet ved ankomsten.

Sort hvid, tegning, havn med skibe og huseSort hvid, tegning, havn med skibe og huse
Blå baggrund, humle i en væltet skål, IPA i glasBlå baggrund, humle i en væltet skål, IPA i glas

Fra hollandske håndjern til engelsk eksport

Hollænderne havde angiveligt opdaget, at humle afgiver en form for antibiotika, som havde en bevaringsfremmende effekt når man anvendte det i større mængder.

I humlen findes en syre der giver en kraftig form for bitterhed. Ifølge historien var øllene så bitre for englænderne, at de oprindeligt beskyldte den hollandske brygger for at forgifte dem. Dette førte til, at hollænderen blev fængslet, men han blev kort tid efter løsladt.

Den bitre øl blev efterfølgende utrolig populært i England, dog var der én forskel på det man drak i hjemlandet og det man sendte til Indien. Bitterheden (IBU) var på mellem 150 og 200 af det øl man sendte til Indien, hvor det man havde i England kun lå på ca. 50.

Den første India Pale Ale i Danmark

Den bitre India Pale Ale så dagens første lys i Danmark i 1871, hvor J.C. Jacobsens søn Carl Jacobsen under et studieophold i London blev introduceret for øllen og valgte producere lignende i Danmark.

Andre typer af India Pale Ale

Den amerikanske udgave af øltypen kom til i 1970’erne og den største forskel skal findes humlen. Ved de amerikanske udgaver tilsætter man lokale, men også mere eksotiske og aromatiske humler. 

Solnedgang, dansk flag, to IPA på asfalt, humle, hvedeSolnedgang, dansk flag, to IPA på asfalt, humle, hvede

Hør Michael Rahbek fortælle om Bombay IPA fra Nørrebro Bryghus

Hvilket mad passer til denne bitre øltype?

Når du vælger mad baseret på øl, er den en alsidig øltype, der kan parres med en række forskellige retter. IPA's karakteristiske bitterhed og dybe smagsprofil gør den til en ideel ledsager til kulinariske oplevelser.

Du kan kombinere India Pale Ale med saftigt kød, burgere, spareribs og andre grillretter, hvor øllets bitterhed og frugtige noter sublimt komplementerer smagen.

Ud over disse velsmagende retter er IPA perfekt til krydret og eksotisk mad. Den kan fremhæve smagene i retter med stærke krydderier, såsom karryretter, mexicansk cuisine eller asiatisk køkken. IPA er en alsidig ledsager, der kan forbedre din gastronomiske oplevelse, uanset om du nyder en klassisk grillmiddag eller tager på en smagfuld rejse ind i det krydrede og eksotiske køkken.

Hør Anders Kissmeyer fortælle mere om, hvilket mad der passer til en IPA eller India Pale Ale i videoen ved siden af.

Derudover har vi sammensat opskrifter på lækker flæskesteg, smørrebrød med avocado og en god hønsesalat. Du kan finde dem alle sammen lige her.