Loading
Free shipping at orders above 1.500,- dkk excl. deposit excl. vat
Customer service: +45 56 77 16 00
Language

Brown Ale

 

Hvad er Brown Ale?

Brown Ale er en øltype, der stammer fra England og er kendt for sin medium til dybe brune nuancer. Den karakteristiske Brown Ale byder på en smagsoplevelse, der balancerer mellem moderat maltsødme og noter af karamel, chokolade og nødder.

En Brown Ale er en ideel ledsager til en aften i godt selskab og med en evne til at matche forskellige madretter.

Det er værd at bemærke, at alkoholindholdet i Brown Ale normalt ligger i det moderate område, hvilket gør den til en let drikkelig øl.

Historien om Brown Ale

I de tidlige da af ølbrygning, tilbage i det 17. århundrede blev navnet “Brown Ale” første gang taget i brug af de engelske bryggere i London. På det tidspunkt var øltyperne Brown Ale, Porter, Stout og Pale Ale ofte forvekslet med hinanden, da de alle delte den mørke farve og havde en grumset krop og smag.

Det er måske en af grundene til, at Brown Ale forsvandt i løbet af det 18. århundrede samtidig med at bryggerne begyndte at foretrække de billigere og lettere tilgængelige lyse øl.

I begyndelsen af det 20. århundrede blev interessen for Brown Ale genoplivet, takket være bryggeren fra London, Mann, som sørgede for en genintroduktion af denne øltype.

I 1920’erne tog Brown Ale virkelig fart og lanceringen af Newcastle Brown Ale banede vejen for Brown Ales fremtidige popularitet og succes i hele verden.

Den Sydengelske stil

Den sydengelske Brown Ale er karakteriseret ved sin mørke farve, der varierer fra rødlig brun til dyb brun. Den er også kendt for sit lavere alkoholindhold, som fremhæver de sødmefulde maltede noter af karamel og chokolade.

Den Nordengelske stil

Den nordengelske Brown Ale er kendetegnet ved at være lettere i farven sammenlignet med den sydengelske Brown Ale. Denne Brown Ale har typisk en højere alkoholprocent, som oftest ligger mellem 4,0% og 5,5% 

Den nordengelske stil har en mere balanceret smagsprofil mellem malt og humle, med en moderat til høj maltet nøddeagtig smag.

Et velkendt eksempel på denne øltype er Newcastle Brown Ale, som du kan læse mere om her.

Brown Ale i USA

På den anden side af Atlanten i USA begyndte Brown Ale for alvor, at gøre indtryk i begyndelsen af craft beer revolutionen i 1980’erne.

Allerede i de tidlige kolonitider i USA havde nogle af de første kolonister forsøgt at genskabe denne øltype ved, at tilsætte melasse, en sød, mørk væske der kommer fra sukkerproduktion, for at opnå den karakteristiske mørke farve og smag.

I starten gik salget af Brown Ale ganske fornuftigt, men det var først da “Craft Beer bevægelsen” i USA begyndte at sætte fokus på denne type, at Brown Ale fandt sin plads hos amerikanske ølelskere.

I 1986 blev Pete’s Wicked Ale lanceret. Det var en Brown Ale skabt af Pete Slosberg og Mark Bronder, som var pionerer indenfor Craft Beer på daværende tidspunkt og spillede en stor rolle i etableringen af den amerikanske Brown Ale, som en kommerciel ølstil samt en vigtig kategori indenfor ølkonkurrencer.

Den første Brown Ale i Danmark

Det er desværre ikke muligt at finde dokumentation for, hvornår den første Brown Ale kom til Danmark.

Men da øltypen kan spores helt tilbage til det 17 århundrede i England, er det ikke urimeligt at antage, at den muligvis allerede var at finde i Danmark i disse årstal.

Hvilket mad passer til en Brown Ale?

Brown Ale er kendt for sin maltsødme og lette karameltoner, hvilket gør den til en ideel partner til forskellige madretter. Den matcher særlig godt med stegte kødretter, som en saftig grillet steak. Øllets karamelliserede noter harmonerer smukt med den grillede skorpe på kødet og tilføjer en ekstra dimension til smagsoplevelsen. 

Brown Ale er også et glimrende valg til røget barbecue og krydret mad, da øllen elegant balancerer røg og sødme.

Til det krydret mad vil Brown Ale hjælpe med at balancere varmen og fremhæve de komplekse smagsprofiler.

For alle osteelskere kan Brown Ale fremhæve en masse smagsnuancer, der fejrer det rustikke og raffinerede.

Desuden er Brown Ale en passende ledsager til chokoladedesserter hvor øllets maltede karamelagtige noter matcher chokoladens sødme og bitterhed.

Brown Ale fra Royal Unibrew

Newcastle Brown Ale

Newcastle Brown Ale blev brygget første gang i 1927 i Newcastle af oberst Jim Porter. Oberst Porter arbejdede ihærdigt på at skabe en øl med en unik smag, der kombinerede den fyldighed, som kendetegner en ale samt en smag der appellerede til alle. 

Det færdige resultat blev en blød, cremet ale med smag af karamel og let nøddeagtig eftersmag - en original og moden brown ale.

Anarkist Brown Ale

Anarkist Brown Ale er en herlig, fyldig og letdrikkelig øl, skabt til dem der værdsætter en vis sødme og foretrækker en øl, der ikke er alt for bitter. Denne øl byder på en rig smagsoplevelse, og du vil med lethed kunne nyde mere end en.

Nørrebro Kings Country Brown Ale

Kings’ Country Brown Ale er Nørrebro Bryghus’ første gæstebryg fra 2004. En klassisk amerikansk Brown Ale modelleret efter gæstebryggeren, Garrett Olivers egen Brooklyn Brown Ale.

Øllen er mørk, middelfyldig, frugtig ale med duft og smag af nødder, chokolade, tørret frugt og amerikansk aromahumle med balanceret sødme og bitterhed.