Loading
Free shipping at orders above 1.500,- dkk excl. deposit excl. vat
Customer service: +45 56 77 16 00
Language

Alkoholfri

 

Hvad er alkoholfri øl?

Sådan laves alkoholfri øl

Alkoholfri øl fremstilles som udgangspunkt på en af to forskellige metoder.

Den første metode er, at stoppe gæringsprocessen tidligt. Her brygger man øllet på normalvis, men gæringsprocessen stoppes tidligt, før meget af sukkeret er omdannet til alkohol. 

Dette kan opnås ved at køle øllet hurtigt eller ved at bruge en gær, der ikke producerer meget alkohol.

Den anden metode er fjernelse af alkohol efter gæring. Ligesom den anden metode brygger man øllet normalt, men lader øllet gennemgå en normal gæringsproces for at producere alkohol.

Når alkoholet skal fjernes er der nogle bestemte moder det kan gøres på.

En af dem er vakuumdestillation. Ved at sænke trykket i en beholder med øl kan man få alkoholen til at “koge” og fordampe ved en meget lavere temperatur end normalt. Når alkoholen fordamper, kan den skilles fra resten af øllet. Fordi temperaturen er lavere, beskadiger det ikke øllets smag så meget som almindelig destillation.

En anden måde at fjerne alkoholen på efter gæring er omvendt osmose der er som en meget fintmasket si eller filter. Her passere vand og alkohol igennem, mens resten af øllets bestanddele bliver tilbage. Derefter fjernes alkoholen fra vandet og vandet blandes tilbage med de øvrige bestanddele af øllet.

 

Efter alkoholen er blevet fjernet, kan øllet behandles yderligere for at justere smagen, da processen med at fjerne alkoholen kan ændre øllets oprindelige karakter. I afsnittet nedenunder vil vi fortælle mere om den forskning der forbedrer smagen af alkoholfri øl.

Ny teknologi forbedrer smagen af alkoholfri øl

En af de ting som alkoholfri øl i årene har manglet, er smagen af aromahumle. Når man har fjernet alkoholen i de tidligere nævnte processor, ødelægger man aromastofferne fra humlen. Årsagen til dette er at uanset hvad er brug for alkoholen til at udløse humlens unikke smag i øllet.

Efter flere års forskning har Sotirios sammen med kollegaen Simon Dusséaux nu fundet en løsning på hvordan man kan lave en alkoholfri øl uden at humlesmagen bliver tabt. De har fundet en måde at producere en gruppe af små molekyler som kaldes monoterpener, der giver humlesmagen.

Det betyder ganske enkelt at når øllet er færdigt tilsættes molekylerne og giver den tabte øl smagen tilbage.

Forskellen på Alkoholfri øl og NoLo

I takt med en stigende sundhedsbevidsthed og ønske om mere ansvarligt alkoholforbrug, er begreberne alkoholfri øl og NoLo øl blevet fremtrædende i ølbranchen. Mens begge typer øl tilbyder et lavere alkoholindhold er der markante forskelle mellem dem. Alkoholfri øl, som navnet antyder, indeholder ingen eller næsten ingen alkohol, typisk under 0,5% alkohol. Det er ideelt for dem, der ønsker at undgå alkohol helt, men stadig nyde en forfriskende ølsmag. På den anden sige står NoLo for enten “No Alcohol” eller “Low Alcohol” og dækker et spektrum af øl med varierende, men reduceret alkoholindhold.

Dette kan være et godt valg for dem, der ønsker at minimere deres alkoholindtag, men stadig ønsker at nyde en smule alkohol i sociale sammenhænge.

Fordelene ved alkoholfri øl

Alkoholfri øl tilbyder en række fordele for dem, der søger at reducere eller eliminere alkohol fra deres kost. 

Først og fremmest giver det en mulighed for at nyde en øl-lignende oplevelse uden at indtage alkohol, hvilket er særlig fordelagtigt for dem, der ønsker at undgå alkoholens potentielle negative effekter. 

Dette kan være af hensyn til helbredet, personlige valg eller for at overholde lovmæssige eller sociale restriktioner. Dernæst kan alkoholfri øl fungere som en social brobygger. I sociale sammenhænge, hvor drikkevarer ofte er centrum for samvær, kan alkoholfri øl give en følelse af deltagelse og inklusion uden at gå på kompromis med personlige overbevisninger eller sundhedsmæssige mål. 

Desuden er alkoholfri øl ofte lavere i kalorier sammenlignet med traditionelle øl, hvilket kan være en attraktiv faktor for dem, der er opmærksomme på deres kalorieindtag. Alkoholfri øl giver også mulighed for sikrere kørsel, da det eliminerer risikoen for at overskride lovens alkoholgrænser. Endelig er der en stigende mængde af velsmagende alkoholfri øl på markedet, som giver forbrugerne et bredt udvalg af valgmuligheder for at finde noget, der passer til deres smag. Med disse fordele er alkoholfri øl ikke kun et fornuftigt valg, men også et spændende alternativ for dem, der søger at udforske en verden af smag uden alkohol.