If you are already a customer, but do not have access, you can apply for it here.
If you are not yet a customer of Royal Unibrew but would like to start a cooperation, you can apply here.
I 1895 installerede Victor Geyer et knapt så hyggeligt labratorie i hans midlertidige hus i Munster, Frankrig.
Det var herfra, at Victor Geyer udviklede hans udsøgte drikke ved at bruge en opskrift der var gået i arv og holdt hemmelig blandt familierne i Lorraine regionen. Dengang var produktet ikke døbt Lorina.
Victor Geyer stod fast på kun at bruge lokale ingredienser, som klart vand fra Vosges Spring ved siden af hans hus, til roesukker fra byen Erstein og til sidst de bedst høstede citroner fra byen Grasse.
Dette var den første Lorina lemonade af mange.
I en lille notesbog gemte Artisan Limonadier alle opskrifterne til Lorina i en lille notesbog, som han så gav videre til sin søn.
Den næste generation af Geyer brugte disse opskrifter til, at lave en stor kollektion af festlige drikke.
Omkring 1900 tallet introducerede Lorina deres indgraverede flasker med mekanisk lukning.
Den mekaniske lukning var innovativt og Victor Geyer var den første til at lave den på sine Lorina flasker og der gik flere måneder før hans konkurrenter havde noget tilsvarende.
Lukningen gjorde det samtidig muligt, at pakke og opbevare flaskerne til om vinteren. Det betød at når foråret kom, kørte Victor Geyer ud til de lokale gårde og solgte sin lemonade.
I Lorraine plejede børnene at gemme sig i Victor Geyers kælder for, at smage på hans drikke.
Det havde nemlig tidligere kun været til arbejderne på gården, men nu blev drikken tilgængelig for alle til at nyde hele året rundt.
Man så det blandt andet til festlige arrangementer, hvor børn og voksne drak det sammen. Victor Geyers søn fortalte ham, hvilke smage af lemonade der vil være gode til børn.
I 1946 efter 2. verdenskrig. Victor Geyers barnebarn, som var marinesoldat, kom på idéen til at navngive lemonaden "Lorina".
Det var for at ære den båd der reddede tusindvis af britiske soldaters liv i 1940, i slaget på Dunkirk strand.
Det passede perfekt fordi Lorina mindede meget om Lorraine og det hyldede dem der døde i krigen.
Victor og Ernest var forsigtige med at bruge brandnavnet i starten, hvor det kun blev printet til dørene på fabrikskøretøjer. Kort tid efter begyndte Lorina at blive mere synlige på labels.
Flaskerne er i dag indgraveret med en tegning af Munsters ikoniske landsbykirke.
I 1997 følger arbejderne på Munster fabrikken Victors ikoniske opskrift på Lorina.
De kan sammenlignes med talentfulde jazzmænd, der er i stand til at skabe og improvisere en ny symfoni af nye smagsvarianter baseret på mesterværket.
I 1997 vandt Lorina prisen for den bedste drik på den internationale gourmetmesse i New York.
I dag laver Lorina stadig en masse nye drikke, men holder sig stadig til Limonadens oprindelige værdier.
